Erhvervsskolelærere fik inspiration hos ”Copenhagen Malmö Port

Ti lærere fra TEC var torsdag d. 11. august på et besøg med Fremtidens Maritime Håndværker hos Copenhagen Malmø Port (CMP) på Containervej på den yderste spids af Frihavnen. Formålet med besøget var, at give lærerne inspiration til at udvikle maritimt tonede undervisningsforløb for deres nystartede elever på grundforløbet. CMP ejes af By & Havn, Malmø Kommune og private investorer tilsammen og er den logistiske hub i den baltiske region. Her køres bl.a. årligt 400 000 biler i land, mens over 300krydstogtsskibe lægger til kajs med turister fra nær og fjern. Virksomheden har 400 ansatte I København og Malmø tilsammen – blandt andet også automatik- og industriteknikere.

Under besøget hørte lærerne om en faglig hverdag, der rummer alt fra servicering af de tusindvis af krydstogtsturister fra hele verden til håndtering af biler, som skal køres i land og ekspederes videre ud til omkringliggende lande – uden at få en eneste ridse i lakken. Der var også tid til at opleve lastning af containerskibe på tæt hold og få en snak om bl.a. miljøbelastning og sikkerhedscertificeringer af internationale havne (ISPS-koden). Kommunikations- og PR koordinator Søren Balken Petersen var dagens vært for erhvervsskolelærerne.

Se billeder fra turen her